U15-drengene i kamp

IF Lyseng Håndbold har hold med spillere ned til 4 år. Holdene begynder at være til endagsstævner når spillerne bliver omkring 7 år. Når spillerne bliver 9 år er der mulighed for at deltage i efterårs- og forårsturneringen. De ældste spillere i klubben er i år U15 og de spiller med harpiks ligesom kvindelandsholdet, som skal forsvare Danmarks farver i december. Bestyrelsen vil gerne opfordre klubbens forældre, trænere og spillere til, at sende et billede og en kortere historie, som vi kan ligge op på vores hjemmeside (Att. Jens Kofod Nielsen).
Billedet er fra fredag den 27/11, hvor vores U15-drenge 2. divisionshold mødte topholdet ØBG Silkeborg i Rundhøjhallen. ØBG Silkeborg havde vundet samtlige kampe i turneringen og det kunne vores reservespækket U15-drengehold desværre ikke ændre på. Det gode ved sæsonturneringen er, at kampene ligger tæt og derfor skal drengene allerede i kamp igen på mandag den 30/11 mod Brabrand IF. I tabellen ligger de to hold med samme pointtal, så her kan man forvente en mere lige kamp, som forhåbentlig fører til en sejr for vores altid godt kæmpende U15-drenge.
Klubnyheder
-
17.02.2021Støt klubben - køb nye strømper
-
24.01.2021FlexModulCamp AFLYST
-
18.01.2021Kom med på fanvæggen
-
17.01.20212021 opstart udskudt
-
07.12.2020Al indendørs idræt lukkes ned
-
05.12.2020Udekamp mod Viby
-
28.11.2020U15-drengene i kamp
-
20.11.2020Kortbanen i Rundhøjhallen er næsten klar til brug
-
14.11.2020Kortbane i Rundhøjhallen
-
26.10.2020Loppemarkeder i Loppehuset aflyses