Klubnyheder

DGI's Håndboldskole er kommet godt fra start

1. juli 2020, 21.58

Mange arrangementer er blevet og bliver aflyst pga. covid-19, men ikke DGI's håndboldskole i Lyseng Idrætscenter. Mandag morgen kl. 9:00 var 32 friske U11- og U13-spillere klar, til at modtage træning af 2 DGI-trænere og 2 af klubbens egne U15-spillere. De første dage er gået med tekniktræning så spillerne opnår en bedre afvikling af sit kast og aflevering.


Frokosten bliver serveret i centerets café på 1. sal, hvor der dagligt er en lun ret. Som mellemmåltid er der frugt til alle de friske unge spillere. Fredag den 3. juli kl. 15:00 slutter håndboldskolen og 5 dage med mulighed for indendørstræning er afsluttet.

God sommer til alle og forhåbentlig på gensyn i håndboldhallerne i august.