Klubnyheder

En anderledes udebanekamp

1. marts 2020, 19.18

Lørdag den 29/2 mødte U13-drengene fra BMI-IF Lyseng Håndbold hinanden. Inden kampen startede blev hallyset slukket og drengene løb på banen med projektørlys i forskellige farver. Alle spiller blev råbt med for- og efternavn, hvilket de også blev under kampen, hvis de scorede eller for målmændenes tilfælde forhindrede en scoring. 

Drengene havde vundet over BMI på hjemmebane i januar og havde nok håbet på en gentagelse. Desværre kom Lyseng drengene hurtigt bagefter og var konstant bagud, men havde perioder, hvor de lavede flotte mål og kæmpede bravt i forsvaret. Kampen sluttede 20-17.

BMI kårede kampens Lysengspiller, Marius Jacobsen, som viste flot spil.